Referencer | Webshop | Forlag | Om NLP Europe  

 Coaching | Business to Business | Workshops | Kursuskatalog | Kursuslokaler | Tilmelding | NLP Tip | Artikler

 

  Business Coach

  Business Coachuddannelse

 

  Grundlæggende NLP®

  Grundlæggende NLP® II

  Business Practitioner

  Master Practitioner

  Træner

 

  MasterClass

 

 

 

 

 

 Start:

 Sted:

 Datoer:  Dage:  Investering:
12.04.10 Herlev

 12-13/4. 10-12/5. 21-23/6. 23-25/8. 20-22/9. 18-19/10

Hverdage 19.950,-Tilmeld
26.04.10 Århus  26 -27/4. 25-27/5. 30/6-2/7. 16-18/8. 27-29/.9. 1-2/11 Hverdage 19.950,-Tilmeld
09.10.10 Herlev  09-10/10. 5-7/11. 3-5/12. 14-16/1. 25-27/2. 26-27/3 Weekender 19.950,-Tilmeld
 Uddannelse over 16. dage. Alle dage kl. 9:00-16:30. Alle priser er excl. moms 

 

 

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der allerede er certificeret NLP Practitioner eller NLP Business Practitioner og som har lyst til at gå i dybden med dine interne og eksterne kommunikationsevner. Har du lyst til at lære, hvordan du kan kopiere andre menneskers succes, eller har du lyst til at lære de mere avancerede NLP-teknikker, er vores NLP Master Practitioner det næste skridt på vejen.   

 

Indhold

Med en uddannelse som NLP Master Practitioner kommer du til at gå i dybden med den viden, du allerede har fra din Practitioner uddannelse. Den viden du allerede har vil blive integreret, så den kommer til at ligge på rygraden, men du vil også komme til at stifte bekendtskab med nye modeller og teknikker, så du kan skabe forandringer hurtigere, bedre og mere effektivt. I undervisningen vil fokus primært ligge på dig selv, din egen udvikling og dine evner til at lede dig selv, men du vil også lære, hvordan du kan kopiere andre mennesker succes, så den kan overføres til dig selv eller andre.

 

Modul I – Værdier

Dine værdier er afgørende for den måde, du handler på. Uanset om det gælder dit privat- eller arbejdsliv, har værdierne indflydelse på, om du trives eller ej, lykkes eller ej og på de budskaber, du kommunikerer ud til andre. På første modul af uddannelsen giver vi dig værktøjerne til at finde dine egne og andre menneskers værdier frem. Vi ser på, hvorvidt dine værdier stemmer overens med det du ønsker dig og viser, hvordan du bevidst kan vælge dine værdier og dermed de resultater, du skaber i dit liv.

 

Modul II - Overbevisninger

En af de mest afgørende ting, der afholder os mennesker fra at udleve vores fulde potentiale, er de overbevisninger vi (ofte ubevidst) lever efter. Men overbevisninger er ikke andet end tillærte vaner og tankemønstre, der kan ændres. På dette modul præsenterer vi bl.a. 12 effektive sprogmønstre, der kan hjælpe dig med at ændre på selv de mest besværlige og sejlivede overbevisninger. Vi fortæller også, hvordan ”formen” af en overbevisning ser ud, og dermed hvordan du kan ændre en begrænsende overbevisning, hvis den afholder dig fra at gå efter de ting, du ønsker dig.

 

Modul III - Modeling

På din Business Practitioner uddannelse har du lært om strategier. På Master uddannelsen går vi skridtet videre, og lærer dig, hvordan du kan kopiere de strategier, som succesfulde mennesker bruger, for at du kan anvende dem på dig selv eller dine kollegaer. Forestil dig, at du i din virksomhed har to fremragende coaches, ledere eller sælgere, og at du kan kopiere deres ubevidste successtrategier over til deres kollegaer. Hvad tror du det vil gøre ved jeres organisation?

 

På dette modul lærer vi dig processen bag Modeling helt fra bunden. Derefter skal du lave dit eget Modelingprojekt, der skal afleveres og fremlægges på uddannelsens sidste modul.

 

Modul IV - Systemer

For at skabe effektive og vedvarende forandringer kræves det, at du er bevidst om den måde forandringer virker på i relationer mellem mennesker. Derfor lærer du på dette modul om systemisk tankegang, hvordan du kan lave forandringer hurtigere ved at gå efter helheder og flere nye Metaprogrammer, der er gode at anvende, når du arbejder med forandringer af mennesker og organisationer.

 

Modul V – Formidling

Evnen til at nå ud over rampen som formidler afhænger af din planlægning, din personlighed og den ”form” du anvender, når du laver dine præsentationer. Over tre dage fokuserer vi bl.a. på, hvordan du kan give dine tilhørere det, de har brug for, inden de selv spørger om det, hvordan du kan gøre uinteressante emner mere interessante og hvordan du kan undgå modstand fra dine tilhørere ved at tage hånd om den, inden den når at opstå.    

 

Modul VI - Evaluering

Den endelige evaluering til en certificeret NLP Master Practitioner består af tre dele. Dels laves der en skriftlig evaluering og dels afleverer deltagerne et Modelingprojekt om et valgfrit emne, der fremlægges for hele holdet på dette modul. Den sidste del er en praktisk evaluering, hvor deltagerne enkeltvis skal demonstrere deres færdigheder ved at lave et forandringsarbejde på en inviteret gæst, der ønsker at skabe en forandring i sit liv.     

 

 

Undervisningen

Undervisningen er en blanding af teori og praktiske øvelser. Øvelser, der vil foregå i grupper á 2-4 personer. Undervejs vil det være muligt at se demonstrationer af de modeller og teknikker, der undervises i, og der vil være mulighed for at få supervision fra underviseren undervejs. Vi har et max antal deltagere pr. hold på 18 personer.

 

Imellem modulerne

Da det er meget individuelt, hvordan deltagerne ønsker at bruge og træne de tillærte teknikker imellem modulerne, stiller vi ingen specifikke krav til, hvordan modellerne og teknikkerne skal anvendes eller øves undervejs. Dog opfordrer vi til, at der dannes små træningsgrupper imellem modulerne, hvor deltagerne mødes for at øve og diskutere det de lærer på uddannelsen. Fra modul 3 til 5 skal deltagerne lave deres eget Modelingprojekt og derfor skal der påregnes hjemmearbejde i denne periode. Det gennemsnitlige antal timer for et Modelingprojekt ligger på 8-12 timer.   

 

Evaluering og certificering

Uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med internationale NLP standarder og er godkendt af The Society of NLP og Richard Bandler (grundlæggeren af NLP). Den endelige evaluering, der foregår på sidste modul, består af en skriftlig prøve med 40 spørgsmål, et Modelingprojekt, der afleveres på sidste modul og en praktisk evaluering, hvor deltagerne skal lave et forandringsarbejde på en gæst, der bliver inviteret ind på sidste dag af uddannelsen.  

 

Investering

kr. 19.950,- excl. moms, incl. undervisning, kursusmateriale, forplejning og certificering.

 

Som et tillæg til uddannelsen kan der bestilles et certifikat, der personligt er underskrevet af Richard Bandler (grundlæggeren af NLP). Dette koster kr. 1.500,- excl. moms og kan bestilles ved tilmelding til uddannelsen eller undervejs i forløbet.    

 

Efter uddannelsen

Når du er certificeret som NLP Master Practitioner, kan du gå videre på vores uddannelse som NLP Træner. Det er også muligt at tage vores Business Coachuddannelse som et supplement til din Master Practitioner uddannelse.

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NLP Europe ApS | Hørkær 28 | DK-2730 Herlev | CVR. nr. 29 52 22 27 | Tlf. +45 49 26 31 52 | | Fax. +45 49 26 31 53 | Mail: info@nlp-europe.com